Naturpark og Naturnationalpark

Gå til indhold

På Amager  er der to "parker" der har til formål at beskytte naturen og gøre den tilgængelig for offentligheden. Disse to "parker" er nært knyttet til fredningerne på Vestamager, men er ikke det samme som fredningerne. De to ting er faktisk uafhængige. Det handler om

  • Naturpark Amager - en kommunal naturpark etableret i 2015 (kaldet NPA)

  • Bynær naturnationalpark Kalvebod Fælled - vedtaget i 2024 og under etablering (kaldet BNNP)

Og her er det faktisk tilfældet at BNNP liger fuldstændigt indenfor NPA rent geografisk, men alligevel er de uafhængige enheder.

Naturpark Amager

Naturpark Amager er som nævnt en rent kommunal naturpark etableret i 2015 i samarbejde med Naturstyrelsen.

Naturparkens sekretariat forestås af Naturstyrelsen, Hovedstaden der også betjener Naturparkrådet.

Naturparken består af disse områder (ejere i parentes)

  • Amager fælled (Københavns Kommune, By & Havn) - nord for Vejlands Allé

  • Kalvebod Fælled (Naturstyrelsen - ligger i både Tårnby og Københavns Kommuner) - syd for Vejlands Allé

  • Kongelunden (Naturstyrelsen - ligger i både Tårnby og Dragør Kommuner)

  • Kofods Enge (Dragør Kommune)

  • Amager Sydstrand (Dragør Kommune)

Information om bestyrelse og naturpark-planen findes her: https://naturparkamager.dk/om-naturpark-amager

Bynær naturnationalpark kalvebod Fælled

Bynær naturnationalpark kalvebod Fælled (herefter bare kaldet BNNP) er resultatet af den politiske aftale om implementering af et Grønt Danmark fra november 2024 og er i øjeblikket under etablering. F.eks. er BNNP'ens endelige grænser endnu ikke fastlagt (pr. november 2026) . Som de andre naturnationalparker er det en statslig enhed.

Naturparkens sekretariat forestås af Naturstyrelsen, Hovedstaden der også betjener BNNP'ens bestyrelse.

Se også dette dokument om borgerinddragelse: https://naturstyrelsen.dk/media/stlduazp/plan-for-borger-og-interessentinddragelse.pdf

Fredningerne på Vest- og Sydamager

Naturområderne på Vest- og Sydamager er omfattet af 3 fredninger

  • Amager Fælled fredningen - der omfatter Amager Fælled UNDTAGEN den sydvestlige del. Desuden er den østligedel ("Strandengen") kun foreslået som udvidet fredning; denne udvidelse er i øjeblikket til høring og videre behandling. Hele fredningen er i Københavns Kommune.

  • Kalvebod Fredningen - der omfatter hele Kalvebod Fælled OG den sydvestlige del af Amager Fælled (undtagen dog Fælledby). Fredningen omfatter områder i Københavns og Tårnby kommuner.

  • Kystområdet Sydamager Fredningen - der omfatter strandengen vest for Kongelunden, Kofods Enge og Dragør Sydstrand. Hele fredningen ligger i Dragør kommune.

Bemærk at Kongelunden, en af Danmarks fineste egeskove, ikke er fredet - dog er den siden primo 2026 udlagt som urørt skov.