Ediths vilde kolonihave
I min lille kolonihave elsker jeg at opdage sommerfugle og forskellige insekter, ligesom jeg nyder at iagttage fuglene. Jeg glæder mig også over havens farver, dufte og skiftende udtryk hen over foråret og sommeren.Heldigvis har de tidligere ejere lagt en god grundplan i kolonihaven med forskellige frugttræer, rosenbuske og en fin, stor ligusterhæk. Min have er nyanlagt i 2008, jeg overtog i 2014, og haven er på ca. 300 m2.
Blomster – masser af bi- og insektvenlige blomster - fra tidlig forår til sen efterår. Mine blomster starter især i de blå farver med bl.a. krokus, forglemmigej, storkenæb og akelejer suppleret af de hvide blomster fra kirsebær- og æbletræer.
Herefter følger hen på sommeren især de lyserøde og gulige farver: Jeg har forskellige rosenbuske med åbne bivenlige blomster, stauden lammeøre og krydderurter som merian og citronmelisse. Blomstringen slutter af med høstanemoner, de gule almindelig gyldenris og den lilla vilde knopurt.
Også hjemmehørende, vilde blomster får plads. Jeg lader bl.a. bellis, enkelte mælkebøtter, kæl-ingetand og hvid okseøje stå i plænen, som får lov at være uklippet rundt omkring, når der er blomster. Flere og flere vilde blomster står mellem havestauder. Se oversigt over gode planter på side 2.
Jeg prøver at give fuglene gode vilkår - og underholdning til mig selv - ved at have fuglekasser og flere fugle-bade, bl.a. ved køkkenvinduet. Jeg lader bladlus og myrer være, bruger ikke gift og lader staudetoppe blive vinteren over. Fugle værdsætter i øvrigt, at der både er buske og højere træer i en have.
Det bedste ved min have er mit store, gamle æbletræ – en rød Ingrid Marie. Den er til stor glæde for mig med hvide blomster i foråret og flotte røde æbler at se på og spise. Æbletræet har huller i stammen og er helt forkert beskåret, men fuglene og også insekter elsker det. Jeg har ud over de små mejser set spurvehøg og spætte i træet. Gamle træer er værdifulde i en naturvenlig have, og det er vigtigt at bevare dem
Jeg forsøger at begrænse kørsel med haveaffald til genbrugspladsen ved at have en kompostbeholder og køre staudetoppe og hækafklip gennem plæneklipperen og smide det i bedene. Det er til glæde for f.eks. solsorte og bænkebidere. Jeg har også lavet – synes jeg selv – dekorative grenbunker rundt omkring.
Der er kommet rigtig god grøde i mine træer og blomster, måske som følge af min brug af kompost og grenafklip i bedene. Jeg gøder ikke ellers. Ulempen ved min form for have er en vis ustyrlighed, og den er heller ikke arbejdsfri, men glæden ved kvidrende fugle, sommerfugle og summen fra bier og græshopper over-stiger ulemper i rigt mål.
Gode bi- og sommerfugleblomster gennem året – jo flere jo bedre, men nogle planter har jeg også fordi de har flotte blade, giver afveksling eller gror godt hos mig. Min vilde favoritter er kællingetand, blåhat, merian og knopurt, som blomstrer længe og virker til at klare sommertørke i fin stil.
Disse er gode insektplanter hos mig:
Forår:
Haveplanter: krokus, hyacinter og stinkende nyserod – i en kolonihave er det skønt, at der med de tidlige forårsblomster er noget at holde øje med, når man kommer forbi haven, inden haveforeningen åbner. Lidt senere har jeg forskellige storkenæb, akelejer (ovenfor), perlehyacinter, sibirisk valmue og busken blodribes.
Vilde planter: forglemmigej, vorterod, mælkebøtter og løgkarse samt træer og buske som æble, pære, kirsebær, ribs og stikkelsbær og krydderurten timian.
Sommer:
Haveplanter: rosenbuske med åbne bivenlige blomster, ligusterhækkens blomster, lammeører, mandstro og lavendel
Vilde planter: kællingetand, farvegåseurt, merian, hvid okseøje, skovsalat, blåhat (se billede t.h.), de bunddækkende planter vejbred, skovjordbær og skovmærke samt brombær
Sensommer:
Haveplanter: høstanemoner, solbrud og krydderurten citronmelisse samt sankthansurt.
Vilde planter: knopurt, vild gulerod, blomstrende vedbend og almindelig gyldenris (andre arter af gyldenris er erklæret invasive - almindelig gyldenris er hjemme-hørende).