Snyltehveps-glassværmer

Glassværmere er ret specielle. Der er 15 arter i Danmark. De ligner alle bier eller hvepse med deres gennemsigtige vinger og tværstribede kroppe. Glassværmere flyver kun om dagen, selvom de systematisk er placeret under natsværmere. Deres larver lever skjult i plantestængler, rødder mv.

Larver af Snyltehveps-glassværmer lever i tørre områder i rødderne af bl.a. kællingetand og rundbælg. Navnet Snyltehveps skyldes således alene, at den ligner en hveps, og den er helt ufarlig. Den er relativ sjælden, men med en række fund på Amager og det østlige Sjælland. 

Klit-hvepsesvirreflue

Der er op mod 300 arter af svirrefluer i Danmark. Mange af dem forsøger at ligne bier eller hvepse, men svirrefluer kan ikke stikke. De voksne svirrefluer lever af nektar fra blomster. Svirrefluers larver lever på mange forskellige måder. En del er rovdyr og lever af bladlus, andre er rottehaler og lever i vand, og nogle gnaver i planter eller råddent træ.

Klit-hvepsesvirreflue er relativ sjælden, men ikke ualmindelig i hovedstadsområdet og på Amager. Larverne af Klit-hvepsesvirreflue menes at leve af lus, som igen lever på rødder. 

Ildtæge

Tæger er en underorden under de såkaldt næbmundede insekter. Tægerne har et karakteristisk kryds hen over ryggen populært kaldet ”tægetrekant”. Der er ca. 500 arter af tæger i Danmark. Navnet tæge får folk til at tænke på skovflåter, men flåter hører til en helt anden orden af insekter, nemlig mider. De rigtige tæger er i Danmark ufarlige for os mennesker.

Den meget iøjnefaldende Ildtæge er på rødlisten over truede insekter i Danmark. Den er indvandret til Danmark sydfra gennem de seneste ca. 100 år, men er formentlig i fremgang på grund af klimaforandringerne. Den er ikke ualmindelig på Amager og kan træffes året rundt, da den overvintrer som voksen (imago). Ildtæge er knyttet til lindetræer, men også til haveplanter som stokrose og katost. De voksne Ildtæger findes ofte en del sammen, men de giver ikke gener, heller ikke selvom de gemmer sig ved ens hus.